Prisstigninger overalt

•maj 28, 2008 • Skriv en kommentar

Andelsboliger er mindst ligeså efterspurgt som ejerlejligheder i de store byer som København, Århus og odense. Prisen i gennemsnit er steget med hele 37 pct., i følge Nybolig.

Et andelsbevis er steget fra omkring 400.000 kr. til nu at lægger på ca. 600.000 kr.

Alligevel er salget af andelsboliger i feks. København steget med 146%!

Det er priserne på ejerlejligheder, der gør at andelslejlighederne stadig er efterspurgte. Især de unge har særdeles svært ved at investere i en ejerlejlighed og derfor bliver løsningen en andelsbolig.

Andelsportalen | boligportaler

Renovering af andelsforeninger sælger boliger

•maj 22, 2008 • Skriv en kommentar

Vi er alle farvet af, hvordan vi ser ting visuelt, og derfor gør det også indtryk, når andelsforeninger renoverer og strammer deres facader op. Men det kan også betyde noget andet.. nemlig at andelsforeningen har dyre boligudgifter, som kan tage lang tid at betale tilbage. Det kan også være, at du vælger at lave nyt inde i lejligheden, så det matcher det ydre.

Nyt badeværelse kræver fagfolk
Hvis du står og skal have lavet nyt badeværelse uden at gøre det selv, så er det en god idé at indhente tilbud på det. Her har jeg haft god erfaring med 3byggetilbud.dk, da du kan vælge det tilbud, der passer dig bedst.

Høje priser presser gamle andelsboliger

•april 9, 2008 • Skriv en kommentar

En treværelses andelslejlighed på Frederiksberg eller i et af Københavns brokvarterer med stuk i loftet og et stenkast fra indre by vil være en drømmelejlighed for mange boligsøgende i hovedstadsområdet.

Især hvis andelsprisen lyder på omkring 500.000 kroner og en månedlig husleje på under 3.000.

Men på nutidens andelsboligmarked er sådan en pris langtfra en selvfølge.

En stigende tendens blandt andelsboligforeninger til at benytte private valuarer, når ejendommene skal værdisættes, har flere steder fået priserne til at stige så voldsomt, at flere andelshavere har fået svært ved at komme af med lejlighederne.

Hvor lejlighederne før blev solgt via ventelister eller mund til mund-metoden, vrimler det for tiden med salgsannoncer for traditionelle andelsboliger på nettet.

Kun få stigninger at komme efter
Anne Buchardt, der er cheføkonom i BG Bank, genkender de stigende priser og den flittige brug af valuarvurderinger i de gamle andelsboligforeninger. Hun råder folk til at tænke sig godt om, før de investerer i en andelsbolig.

»Jeg tror, at vi har set størstedelen af stigningerne på nuværende tidspunkt. De vurderinger, der bliver lavet nu, kan nok vise en lille stigning inden for det seneste år, men jeg forventer, at de store spring er taget. Der er formentlig ikke så meget mere at komme efter«, siger hun.

Så man skal ikke købe en af de her dyre, traditionelle andelsboliger i håb om at få en stor gevinst?

»Nej, det skal være, fordi man har fundet den bolig, man gerne vil have, og at man kan se, at den har en rabat i forhold til en ejerbolig. Hvis den ikke har det, skal det i hvert fald ikke være ud fra økonomiske hensyn, at man køber den«, forklarer Anne Buchardt.

Hun har ikke hørt om ret mange tilfælde, hvor folk ikke kan komme af med for dyre andelsboliger. Men hun peger på, at de stigende priser har gjort det sværere for visse grupper, som studerende, at komme ind på andelsboligmarkedet.

Se andelsportal.dk for yderligere info

Fra Politiken

Altanprojekt i Roskilde

•april 4, 2008 • Skriv en kommentar

Boligforeningen Fællesbyg i Roskilde vedtog ved den årlige generalforsamling at få opsat altaner, og lagde derfor arbejdsopgaven ind på Andelsportal.dk.
Foreningen blev efterfølgende bl.a. kontaktet af altanvirksomheden Enemark & Larsen, som efter en grundig gennemgang af projektet og tilbudsgivning, vandt opgaven på de 156 altaner. Efter en behandlingstid på omkring 6 måneder fra kommunen, kunne opsætningen af 156 flotte lukkede altaner på op til 7,5 m2 begynde. Altanerne blev søjleopbygget med glasfacader, der kan åbnes helt, så beboerne kan nyde deres nye altan hele året. Det behøver ikke koste en formue

Med en pris på omkring kr. 100.000 skal beboerne heller ikke gå fra hus og hjem efter de nye altaner er blevet opsat. Rent faktisk stiger huslejen kun kr. 500 pr. måned, når altanen er klar og kan tages i brug. Og det må siges at være en rimelig betaling for en op til 7,5 m2 udvidelse af boligen, som kan bruges hele året. Erik Hemmingsen fra Fællesbyg har været rigtig glad for hele processen og de nye flotte altaner; ”Systemet på Andelsportal.dk fungerer utrolig flot. De har givet vores forening en kompetent og professionel behandling – og vi har fået præcis de altaner vi drømte om” slutter
Erik Hemmingsen.

Ny Gallup-undersøgelse: Andelstanken anno 2008 lever i bedste velgående

•april 2, 2008 • Skriv en kommentar

Andelstanken anno 2008 er langt fra død, men lever derimod i bedste velgående. Det mener et flertal af danskere i en helt ny Gallup-undersøgelse, som Arbejdernes Landsbank har fået gennemført. Danskerne peger blandt andet på, at andelstanken anno 2008 betyder fællesskab, lav husleje og en god økonomisk
investering. Arbejdernes Landsbanks nye Gallup-undersøgelse dokumenterer, at der er en ny andelstanke under udvikling. To ud af tre andelshavere oplever
således andelsboliger som en god økonomisk investering. Samtidig rummer andelstanken anno 2008 også de klassiske dyder. Snarere end at være et tomt begreb, mener et flertal af danskerne faktisk, at der findes en helt ny udgave af andelstanken, hvor de klassiske andelsværdier som solidaritet og fællesskab kobles sammen med mere moderne tanker om en fornuftig økonomisk investering.

Fra KØBENHAVN | APRIL 2008 | 2. ÅRGANG | NR. 3

Private andelsboliger

•marts 9, 2008 • Skriv en kommentar

En privat andelsbolig er en mellemting mellem en lejebolig og en ejerbolig.

Man skelner generelt mellem to slags private andelsboliger. Den ene slags er udlejningsejendomme, som lejerne har købt som andelsboliger. Den anden slags er nye ejendomme, der er opført som andelsboliger. De nyopførte private andelsboliger kan være forholdsvis dyre at anskaffe sig, og det er en god ide at sætte sig grundigt ind i, hvordan boligerne finansieres. Læs mere under menupunktet “Oplysningspligt ved salg af andelsboliger”.

Der findes også andelsværelser, men du skal af flere grunde være varsom, hvis du overvejer at købe et andelsværelse.

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

•marts 9, 2008 • Skriv en kommentar

§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomme til helårsbeboelse med flere end 2 beboelseslejligheder. Lovens §§ 13 og 14 a finder endvidere anvendelse på ejendomme, hvorpå der alene findes 2 beboelseslejligheder i form af fritliggende eller sammenbyggede enfamilies huse med eventuelt tilhørende småbygninger, såfremt udstykning er mulig.
Stk. 2. Loven gælder ikke for ejendomme, som tilhører almene boligorganisationer, der er godkendt i medfør af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller tidligere love om boligbyggeri.
Stk. 3. Lovens regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse, når en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse.

§ 1 a. Denne lov finder anvendelse på boligfællesskaber, hvorved forstås andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.

Kapitel 4: Boligsamejer

§ 12. Den, der overdrager en anpart af en ejendom, hvor der til anparten er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, skal inden aftalens indgåelse til erhververen udlevere et eksemplar af samejeaftalen eller -deklarationen og samejets seneste årsregnskab og budget. Hvis årsregnskab ikke forefindes, skal overdrageren give erhververen oplysning om ejendommens driftsudgifter og lejlighedens andel heri.
Stk. 2. Overdrageren skal herudover særskilt skriftligt give erhververen oplysning om,

1) hvorvidt erhververens videreoverdragelse af anparten kræver godkendelse fra de øvrige ejere af anparter af ejendommen, kreditorer eller andre,
2) i hvilket omfang og for hvilke gældsposter erhververen hæfter over for kreditorer, og hvorledes frigørelse sker ved videresalg af anparten, samt
3) indholdet af §§ 13, 14, 15, stk. 2, og 16, stk. 1 og 2.